Begravelser

Når der skal vælges blomster til en begravelse eller bisættelse, kan det være svært at overskue mulighederne. Her kan du læse om de forskellige typer binderier og få hjælp til at finde det udtryk, der passer til anledningen og dine ønsker. Tryg ind på dit ønskede binderitype og læs mere. Nederst på denne side finder du generel information om kort, bånd,  levering og afhentning, samt svar på de mest almindelige spørgsmål. 

Kort

Vi anbefaler, at du vedlægger et kort med en personlig afsked til de efterladte. Et kort kan indeholde mange former for tekst – fra en personlig hilsen mellem dig og den afdøde til en kærlig tanke rettet mod familien.

Korttekster kan i princippet aldrig blive for lange. Selv få ord kan dog have stor betydning og ofte røre de efterladte mere, end man umiddelbart forestiller sig, når man sidder og skriver kortet.

Efter ceremonien samler enten kirketjeneren eller bedemanden alle kortene, og familien modtager dem samlet. På den måde kan de senere mindes både blomsterne og de mange hilsner. Det er derfor vigtigt at skrive afsender på kortet, hvis du ønsker, at familien skal vide, hvem hilsenen er fra.

Du kan tilføje et kort til alle binderier, der bestilles online via vores egen webshop – direkte inde på produktet.

Bånd

Det er også muligt at få påtrykt et bånd til dit binderi. Et bånd består typisk af to båndender. Ønsker du/I mere tekst, kan en tredje båndende være nødvendig. Vær opmærksom på, at der ikke er noget korrekt eller forkert at skrive på et bånd. Det kan også være en intern hilsen.
På den ene båndende skrives typisk selve hilsenen, og på den anden, hvem den er fra.

Eksempel:
Bånd 1) En sidste kærlig hilsen
Bånd 2) Blomstersnedkeriet

Eksempler på de mest anvendte og smukke hilsner til bånd 1:
Den Allersidste Sang
En Sidste Hilsen
Et Sidste Farvel
Kærlige Tanker
Du Vil Altid Være I Vores/Vore Hjerter
I Hjertet Gemt, Men Aldrig Glemt
Himlen Har Fået En Ny Stjerne
Pas Godt På Dem Deropppe
Vores Allesammens Spasmager
En Sidste Skål

Obs. vi skriver ofte første bogstav med stort, da det er lettere at se og læse teksten, når den ligger på kirkegulvet.

På den anden båndende kan man både skrive fornavne, efternavne, klubber, foreninger, grupper og kæledyr, m.m.

Et bånd koster kr. 150,-
Når man får lavet et bånd, vælger du mellem bredderne 7,5 – 10 – 12,5 cm.
Det kan selvfølgelig være svært at vide, og derfor kan vi også vælge den bredde, som vi synes passer bedst til blomsterne.

Levering & Afhentning

Du kan bestille dine blomster til lokalafhentning eller vælge, at vi skal levere blomsterne for dig.
Afhentning kan ske indenfor normal åbningstid

Vi leverer blomster til følgende Kirker:
Dåstrup Kirke, Dåstrup Kirkevej 2, 4130 Viby Sj.
Syv Kirke, Kirkestræde 3, 4130 Viby Sj.
Ørsted Kirke, Kirkestræde 3, 4622 Havdrup
Havdrup Kirke, Kirkegade 20, 4622 Gl. Havdrup
Kirke Skensved, Naurbjergvej 33, 4622 Havdrup
Gadstrup Kirke, Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup
Snoldelev Kirke, Snoldelev Bygade 12, 4621 Gadstrup
Allerslev Kirke, Lejrevej 17, 4320 Lejre
Rorup Kirke, Rorupvej 17A, 4320 Lejre
Osted Kirke, Byvejen 28A, 4320 Lejre
Lille Skensved Kirke, Dalbyvej 58, 4623 Lille Skensved

Efter Kirken

Efter begravelsen og den kirkelige handling samles alle begravelsesbinderier (bårebuketter, båredekorationer, kranse, hjerter, 3D designs) fra kirkegulvet. Kirketjenere bærer eller transporterer blomsterne med til gravstedet, hvor den afdøde skal lægges til hvile.

Ved gravstedet placeres binderierne som en sidste smuk og stemningsfuld afsked. Blomsterne danner en værdig ramme om nedsættelsen og bliver et synligt udtryk for den kærlighed, respekt og omtanke, som familie, venner og bekendte har ønsket at vise.

Når ceremonien er afsluttet, vil blomsterne som regel blive liggende på gravstedet i dagene efter, indtil de visner. Årstidens vejrforhold er her betydningsfulde for, hvor længe binderierne holder sig flotte. Blomsterne fungerer som et samlingspunkt for minder og giver de pårørende mulighed for at vende tilbage og mindes i rolige omgivelser. 
Dagene efter højtideligheden er oftest også først her, at de pårørende rigtig ser alle binderierne til fulde. Vi kan derfor anbefale at du har tilføjet et bånd, og i hvert fald et kort, som kirketjeneren ligeledes samler sammen og giver til de efterladte efter højtideligheden.

Har du særlige ønsker til placering, udtryk eller holdbarhed, kan vi naturligvis vejlede dig, så binderiet både passer til ceremonien og til gravstedets rammer.

Svar på oftest stillede spørgsmål

Til begravelser skal vi helst vide det dagen før kl. 10.00.
Bemærk, at ved større binderier såsom kranse, kistepynt og hjerter skal vi helst have ordren inde minimum to dage før.  
Skal det bruges en tirsdag, så skal bestillingen lægges inden kl. 10.00 om lørdagen.

Blomster til begravelse leveres altid i god tid. Gerne en time før – hvis vi kan komme ind. Dette sikrer ro for kirketjeneren, og gør, at vi kan lægge blomsterne i korrekt rækkefølge på kirkegulvet. Derudover er der ro for familien, der har mistet, og hvorpå de langsomt kan gå rundt og se de smukke binderier inden alle andre kommer til mindehøjtideligheden. Har du særlige ønsker til levering, så tag en snak med os.

Levering til begravelse koster mellem kr. 39-69,- 
Du kan se den specifikke pris, når du kommer til checkout til det område du ønsker levering til.

Ønsker du at afhente, så kan du vælge afhentning i checkout, og hente inden for normal åbningstid. Vi tilbyder også, at du kan bestille og afhente i selvbetjeningen. Dette gør det muligt for dig, der evt. kommer langvejs fra og vil hente blomsterne på vejen, eller for dig, f.eks. der ønsker at afhente tidlig morgen. 

Har du andre spørgsmål?

Sidder du tilbage med flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os for rådgivning og yderligere information.

Vi binder som udgangspunkt efter sæson og årstidens tilgængelige blomster. Vi har dog fuld forståelse for, at der i nogle tilfælde kan være særlige ønsker til bestemte blomster. Derfor anbefaler vi altid, at begravelsesbinderi bestilles i så god tid som muligt, så vi bedst kan imødekomme dine ønsker.

Har du særlige ønsker til placering, udtryk eller holdbarhed, kan vi naturligvis vejlede dig, så binderiet både passer til ceremonien og til gravstedets rammer. 
Du kan kontakte os her.

Indkøbskurv
Scroll to Top